Jeg husker tydeligt i 7. klasse hvor jeg var ude og kigge på Nordfyns efterskole. Jeg stod der og var helt vild over at jeg skulle på efterskole, det værste var bare at der var 2 laaaaange år til.
Tiden gik, men tiden gik langsomt. Jeg kunne slet ikke vente. Der var alt for lang tid til. Der gik et år og 9. klasse kom. Hvornår var det dog min tur. Så blev det ENDELIG d. 7. August 2011! Dagen hvor mit "nye" liv ville begynde.
Jeg havde så ondt i maven da jeg stod op om morgnen. Jeg var så nervøs og spændt på samme tid.
Jeg stillede hele tiden mig selv spørgsmålende inde i hovedet: Får jeg nogle venner? Får jeg en sød roomie? Er det overhovedet noget for mig?
Men det skal jeg da lige love for det blev.
Jeg har fået de aller bedste venner i hele verden. Det bedste hus. Det bedste år i hele mit 17-årige lange liv.
Følte at hele mit liv stoppede i lørdags da jeg skulle sige farvel til det hele, dem, det. Det var så forfærdeligt. Det er snart gået helt op for mig, at jeg ikke kommer tilbage. Selvom at det er det eneste jeg ønsker inderst inde.
3 år er nu gået, siden jeg stod som konfirmand i 7. klasse.
Efter sommerferien kalder Mulernes Legatskole. Har faktisk ikke lyst til gymnasiet, men alle siger at det er SÅ fedt. Jeg tror bare ikke på at det er lige så fedt som efterskole. Men jeg vil se tiden an.
